Senest opdateret 18. september 2026

Du kan bruge formularen nedenfor til at give en klar meddelelse om, at du vil fortryde et køb. Du må også kontakte os på anden måde.

Vigtigt: Du skal meddele fortrydelsen senest 14 dage efter modtagelsen. Derefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Fortryd dit køb

Hvad vil du fortryde?

Oplysningerne sendes til kundeservice og bruges kun til at behandle din fortrydelse. Pluginet gemmer ikke formularen i WordPress.

Sådan returnerer du

Send varen til:

Unit3D / ScaleMopeds
Hovedgaden 56
6980 Tim

Varen skal sendes forsvarligt emballeret. Du afholder selv de direkte udgifter ved returneringen, medmindre andet er aftalt. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling, medmindre det er aftalt på forhånd.

Tilbagebetaling

Ved gyldig fortrydelse tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder standardleveringen ved fortrydelse af hele købet. Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, tilbagebetales merprisen ikke. Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil varen er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for returneringen.

Tilbagebetaling sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel som ved købet, medmindre andet aftales, og uden gebyr for dig.

Varens stand og værdiforringelse

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, der skyldes anden håndtering end nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Undtagelser

Der er ikke fortrydelsesret på varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. At en standardmodel produceres eller samles efter bestilling er ikke alene nok til at gøre undtagelsen gældende. Hvis en vare er undtaget, oplyses det tydeligt inden købet.

Reklamation

Er varen mangelfuld, har du som udgangspunkt to års reklamationsret efter købeloven. Skriv til info@scalemopeds.dk med ordrenummer, en beskrivelse og gerne billeder. Reklamér inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen; inden to måneder er altid rettidigt. Ved en berettiget reklamation dækker vi rimelige nødvendige returomkostninger.

Indkøbskurv
Scroll to Top